
LÆR AT LAVE LEAF SKULPTUR, 2 DAGS KURSUS
- Læs mere nedenfor
LÆR AT LAVE WAVE SKULPTUR, 1 DAGS KURSUS
- Tryk HER for mere info

LEAF KURSUS
EKSKLUSIVT KERAMIKKURSUS MED KUN 5 DELTAGERE
På kurset lærer du teknikken bag mine ”leaf” skulpturer. Du kommer til at lave en lille hvid skulpturvase i papirporcelæn. Du lærer følgende:
-
Hvordan vasen bygges op via pølsemetode/pladeteknik
-
Hvordan de øverste blade formes og langsomt bearbejdes til de er helt papirtynde
-
Hvordan man ”påsætter” flere blade på siden af skulpturen
Da I kun er 4 deltagere, er der fuld fokus på, og masser af tid til dig som deltager.
Selve bunden og foden af vasen har jeg brugt tid på at lave INDEN I kommer, så I kan komme godt i mål.
Kurset henvender sig til både øvede, begyndere og andre kreativt interesserede. Det er ikke rettet mod professionelle keramikere.
Det er min erfaring at selv nybegyndere med meget lidt eller slet ingen erfaring, kan komme rigtig godt i mål! Nogle gange langt bedre end øvede. Det afhænger rigtig meget af, om du konkret har flair for at modellere/skulpere, og har en god fornemmelse for at forme med fingrene. Vær opmærksom på, at kurset alene lærer dig teknikken og opbygningsmetoden. Du skal forvente, at det efterfølgende kræver mange timers arbejde at forfine din teknik.
Størrelsesmæssigt repræsenterer den skulptur I laver en værdi af op til 7.000 kr. når den er lavet af mig. Se galleri med værker af kursister.
Kurset giver jer derfor ikke "bare" ny viden om keramisk teknik, I får også en flot porcelænsvase med hjem.
Ler og brænding er med i prisen. 2400 kr. betales ved tilmelding, 550 for materialer betales på stedet, ialt 2950
Der vil være kaffe, danskvand, hygge og snacks under kurset.
PS. 90% kommer alene uden ven/inde. Vi hygger os, alle taler med alle. Det er helt ufarligt.
Betingelser:
-
Jeg forbeholder mig ret til at aflyse, hvis der er for få deltagere
-
Ønsker du at afmelde dig kurset, skal dette ske senest 14 dage før kursets afholdelse. Ved senere framelding, tilbagebetales beløbet ikke, uanset årsag til framelding. Jeg forsøger at tid at hjælpe med at finde ny deltager, men kan ikke garantere det. Du har også ret til at finde en anden, som du kan sende i dit sted. Giv blot besked om ny deltager.
-
Medbring selv forklæde eller tøj, der kan tåle at blive beskidt.
-
Ønskes frokost, medbringes dette af kursisten selv.
-
Den brændte skulptur skal afhentes på den angivne dato i kursusbeskrivelsen. Det er altid kl. 17 - 18, der er afhentning. Kursisten skal selv medbringe indpakning. Der kan ikke laves individuelle aftaler om afhentning. Kan man ikke afhente på det angivne tidspunkt, kan man først afhente skulpturen, når næste hold kursister afhenter. Kun kursister, der kommer lang vejs fra, fx Jylland eller Bornholm, kan lave særlige aftaler.
-
Ankomst: Man kan tidligst komme ind i værkstedet 10 min før start.